Så.. Først ville jeg lige vise de sidste billeder fra Chicago. Jeg glemte alt om at importere de sidste billeder, så derfor glemte jeg også alt om at putte flere på bloggen. Det er ikke mange billeder, men det er vores dejlige græskarmand, vi desværre blev nødt til at lade blive i Illinois, da jeg ikke tror han ville have godt af en flyvetur.
Forleden dag (hvilket ærlig talt var igår -fordi billederne er lidt i uorden) kom en skorpion ind på min søsters værelse. Puha, hun kan ikke lide skorpioner, men hundende elsker dem og værtsmor er ikke bange for at komme og slå den lille ting ned med hvad hun lige kan finde af værktøjer i nærheden (En ting jeg også beundrer hos min egen Mormor). Og man siger jo - Jo mindre de er jo farligere (Mere giftige) er de.
Desuden har de en pænt imponerende kage-bagning herovre. De har tonsvis af butikker med underlige kager i former og farver, jeg tog en masse billeder af de forskellige kager, men blev nødt til at vælge et par stykker ud da det ellers ville tage for lang tid at uploade.
LAST FOOTBALL GAME!! Så Fredag aften var sidste gang vi havde en hjemmebane fodbold kamp her (Highschoolmæssigt). Der er nogle andre slags kampe, men generalt var det sidste kamp for sæsonen (Nu kommer Baseball og Lacrosse). Så jeg blev selvfølgelig nødt til at tage med! Jeg tog derhen med min veninde Tara og vi mødte den brasilianske udvekslingsstudent Gustavo (Det var ikke et tilfælde for det var ham der fik mig til at komme) og for første gang snakkede jeg med den Tyske student Patrick.
Det var den korteste kamp jeg hid til har set, kun 2 timer -.-' og vi vandt stort! 47-7. Derefter fandt Tara på at vi kunne finde en starbucks og få noget at drikke. Desværre er Starbucks ikke altid let at finde så vi ankom til butikken i Downtown lidt over 22, men selvfølgelig lukker Starbucks kl. 22. Whatever, vi endte med at tage hjem til hende og lave vores egen kaffe (Yup.. Jeg er faktisk begyndt at drikke en del kaffe - Og det får jeg bestemt brug for i November!) mens vi så et par episoder af Dr. Who.
Lørdag tog jeg med min søster til Halloween Halløj ved hendes arbejde (Scottsdale Gymnastics) hvilket består af omkring 15 medarbejdere, mig og en million små børn i alderen 5-12. Desværre var det kostume jeg havde tænkt mig at købe blevet udsolgt og de havde erstattet det med en lille kjole ting for samme karakter (Jeg havde tænkt mig at være Harley Quinn fra Batman historien). Så jeg endte op med at være en crabby Hermione istedet.
Søndag/Igår, var jeg til FLC med Rotary. hvilket står for Fall Leadership Conference (Det var obligatorisk for os udvekslingsstudenter) og det var helt klart meget sjovere end jeg havde regnet med. Det var Interact folkende (Rotary 15-18 år) der havde arrangeret det, så det var også generalt den aldersgruppe. Siden det var et stykke væk, og mine værtsforældre ikke var hjemme blev jeg hentet af Interact guy Mitch kl. 6.40!! -Der er måske noget med tidspunkter i USA jeg ikke helt er med på, og måske er det dem der fører til kaffen.
Idag tager jeg om ikke så længe til et andet Halloween arrangement, men jeg bliver ikke udklædt for jeg fandt ud af for 10 minutter siden at det var et HALLOWEEN arrangement. Næste weekend på den anden side bliver trang! Intet søvn og mærkelige ting hele tiden. Lørdag morgen klokken kage skal jeg til JRDF-walk hvor vi samler ind for at udrydde Polio. Senere på dagen har jeg tre ting at vælge imellem: Udvekslingsstudent overnatning, Bowling med min næste værtsfamilie for at støtte lacrosse-teamet (Ved ikke hvordan det skulle støtte men jeg dukker da gerne op til fri bowling) og et andet udvekslingsarrangement -Dog ville de andre udvekslingsstudenter fra Rotary 5510 ikke komme. Søndag skal jeg så med Logan og Connor (2. værtsf.) til Arizona State Fair, hvilket som jeg har forstået det, skulle minde en smule om et giant Krammermarket.
Såå.. Jeg ved ikke om nogle er blevet lidt forvirrede over overskriften? Eller min hentydning til November, nej nu skal jeg fortælle hvorfor (Folk på facebook ved det måske allerede). NaNoWriMo. For dem der ikke ved hvad det er står det for NationalNovemberWritingMonth, en ting vi også har i Danmark. Denne opgave går nemmelig ud på at mellem Nov. 1. og Nov. 30. skal du skrive en novelle på 50.000 ord! Og siden jeg har valgt den dejlige Creative Writing classe, og min lærer har valgt at det er en opgave for os, bliver jeg nødt til at gennemføre dette. 50.000 ord! På Engelsk! Jeg ved jeg elsker at skrive, men 50.000 ord med handling og climax og karaktere osv. det er måske lige i overkanten, specialt når man skal skrive det på engelsk, jeg er ikke dårlig til engelsk men jeg har nu alligevel et større ordforråd på dansk (Selvom det måske er lidt sløret for tiden).
Håber alt er godt i Danmark! Og hvis nogen skulle tvivle -Nej vi er ikke ramt af orkanen men vi var tæt på i Chicago ;)
Joe

