Jeg er jo så heldig, at jeg er blevet valgt af organisationen Rotary (http://rotary-yep.net/) til at blive sendt ud 'næste år' som udvekslingsstudent. Rejsen til USA er blevet fastsat d. 20. august, hvilket jo både er om lang og kort tid. Jeg er meget beæret over at Rotary har valgt mig, da det jo er et lidt finere program da der kun bliver sendt én ud pr. klub.
Jeg er blevet placeret i Arizona, nærmere; Scottsdale. Jeg har allerede haft rigtig god kontakt med min første værtsfamilie (Specielt den næsten 14 årige datter Helene) og derudover også min distrikt counslor i Arizona. Jeg skal gå på en skole vednavn "Desert Moutain Highschool" og jeg hører fra min district counslor at det skulle være en af de bedste skoler i Arizona.
Min første familie består, som sagt, af en datter på 13 og hendes to bedsteforældre Jill og Lee. Jill er hjemmegående, Lee arbejder på et af de finere universiteter og Helene skal starte som Freshmen på samme skole som jeg -Jeg ved dog endnu ikke, hvilken årgang jeg skal gå på, men rotary foreslår, at man forsøger at bliver Senior pga. alle oplevelserne.
Jeg har tænkt meget over hvilken form for fritidsaktivitet jeg skal prøve derovre, da de jo har en del mere at tilbyde end i Danmark. Jeg har heller ikke skulle vælge fag endnu, men jeg ved at jeg kan vælge Japansk, hvilket jeg også har tænkt mig at gøre, da jeg er meget fascineret af Japan.
Jeg har derudover kun hørt meget kort om de andre to værtfamilier som delvist skulle have 3-4 børn, og 2 børn på min alder. Jeg har også meget kort snakket med de andre udvekslingsstudenter, der skal til samme distrikt som mig, dog er de alle fra andre lande, men de virker også som nogle sjove personer, og jeg skal tilmed også gå på samme Highschool som den ene.
Jeg kom igår hjem fra en Rotary-weekend, som var obligatorisk, og jeg har mødt alle de andre Rotary udvekslingsstudenter fra Danmark (Jeg har før mødt dem fra mit distrikt, men denne gang var hele Danmark med). Meget af tiden var vi også delt op i grupper som bestod af dem vi skulle i samme fly som, og jeg mødte derfor også den gruppe på 16 mennesker, som jeg skal flyve med.
Et lille kort update om hvor langt jeg er kommet med udvekslingen, og så vil jeg skrive så snart jeg hører mere.
-Layoutet på bloggen er kun midlertidigt, da jeg ikke har nogle billeder fra Arizona endnu, men jeg satser på at lave et layout der passer dertil, når jeg når frem.
Joe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar