torsdag den 27. september 2012

Thumbs up ;)

Så jeg ville lige give et hurtigt indlæg omkring de sidste 3 dage og de næste 2, da dette alle er nogle relativt eventfulde dage. Egentlig var det meningen at jeg skulle have været taget med en af mine veninder hjemme lørdag, men da hun fandt ud af, at hun havde arbejde, blev det ikke til noget. Istedet endte jeg med at tage hjem til min 2. værtsfamilie, da jeg endnu ikke havde set deres hus personligt (Set det via webcam). Det var bestemt ikke kedeligt. Det første vi skulle, var at tage skolebussen! Det var den første og, indtil videre, eneste gang jeg nogensinde har taget en skolebus! Det var en anelse trangt må jeg sige. Jeg er tilgengæld heldig at vi om morgenen vil være de sidste til at stige på, og om eftermiddagen de første til at stige af. Derefter skulle vi gå 2 minutter, og vi var fremme ved deres GIGANTISKE hus! Med enorm baghave! Jeg fik endnu en rundtur, så mit værelse, poolen, spillerummet osv. Derefter tog mig og Logan ud for at få en milkshake et lille sted tæt på (Smagte forresten rigtig godt) og da vi kom hjem så vi 'The dictator' på deres KÆMPE t i spille/tv-rummet. Mine værtsforældre kom hjem, og de endte med at tage mig med på restaurant, hvilket var virkelig lækkert! Cheeseburger, Fritter og ikke gennembagt cookiedough med is -Rigtig godt! Da vi kom hjem spillede vi en masse Pool -For hvem har ikke sådan et bord midt i spillerummet? Jeg skiftedes til at spille mod Logan og Connor. -Og jeg tog hjem ved 10-tiden. 
  Onsdag havde vi (Gud-ske-lov!) fri fra skole, så jeg trillede bare rundt det meste af dagen og hyggede mig med ingenting, og om aftenen tog mig og min søster i Bio for at se 'Trouble With The Curve' hvilket var en rigtig sød film omkring en kvinde og hendes far og en masse baseball. Det var virkelig underligt, i ville gerne have set en anden film 'Bachlorette', men åbenbart var den R-rated så vi kunne ikke se den. -Jeg vil råde til at se traileren for at forstå det fuldt ud, for det er ikke en film man IKKE kan se som 12-årig! Det kom virkelig bag på mig! Men jeg vil ikke klage over filmen vi ændte med at se. De har også et system her med, at man kan købe sådan nogle kopper, og hvis man tager dem med i bio, for man billigere sodavand. (Kopperne er forresten virkelig awesome, og der er forskelligt design hvert år, jeg planlægger at tage 2011, 2012 og 2013 med hjem). 
  Idag, Torsdag, tog jeg kl. 6.15 afsted til min Rotaryklub (Scottsdale Sunrise), hvor jeg skulle lave min 25 minutters præsentation! Kun lidt nervøs! Jeg havde selvfølgelig alle 3 medlemmer af min nuværende familie med + Dave (Hostfar fra 2.) og Cyndi og Trey (Mor og søn fra 3.) med mig, og John the District counslor. Derefter kørte John mig og Helene til skole, hvilket ikke var en hel normal køretur!

Fra imorgen kl. 07.00 til Lørdag kl. 13. skal mig og min søster deltage i et 30 timers projekt med hendes kirke, hvilket består af, at vi ikke spiser noget i 30 timer, og derimod samler penge ind til sultende børn. 1 dollar = Mad til et barn i en dag. Det betyder at kl. 19 imorgen aften tager vi hen til kirken og så overnatter. Vi må egentlig drikke alt hvad vi vil, men de fraråder sodavand og il gerne have os til KUN at drikke vand. 

Det var lige lidt sjove ting fra Arizona
Joe

Ingen kommentarer: