søndag den 24. marts 2013

Special Day for Special Kids

Så som sagt var jeg igår, lørdag, til Special Day for Special Kids. Hvilket er noget der er holdt af min Rotary klub, Scottsdale Sunrise, med min tidligere værtsfar Dave Lewis som leder af det hele. Det går ud på at en masse special needs kids og deres familier kommer og der er en masse aktiviteter og sjov for dem, de han lave hatte, kaste med kyllinger, spille kæmpe bowling, hoppepuder, heste osv, og selvfølgelig er det alle sammen frivillige arbejdere og der er ikke noget der koster noget. Siden at jeg nu har boet med Dave havde jeg så fået opgaven at være Snehvide. Disneykarakterer er en stor del af det, da de selvfølgelig allesammen elsker dem, og der bliver taget en million billeder og ikke mindst givet kram og kys. Vi havde kun en disneyprinsesse, hvilket selvfølgelig var Snehvide, men udover det havde vi Buzz Lightyear, Woody, Peter Plyds og Tigerdyr, alle de andre var heldragtskostumer med hovedet selvfølgelig så de skiftede engang i timen, men jeg fik lov til at blive i mit kostume, og jeg elskede det! ¨
  Det er utrolig så rart og sjovt det er at se dem allesammen der fuldt og fast tror på at du er den ægte Snehvide trådt direkte ud af filmen. Jeg måtte flere gange forklare hvor jeg havde gjort af mine dværge og min prins (Dværgene arbejdede i minerne og min prins var undercover arbejder på stedet), og der var da også et par der kommenterede mine sko, mest voksne dog. 
  Jeg blev også budt op på dans en gang, hvilket var en utrolig sjov lille gut og vi fik os da en dejlig dans og en masse klap og grin. Selvfølgelig tog vi også en masse billeder. Jeg har virkelig ingen anelse om hvor mange billeder jeg tog, men jeg blev da i hvert fald ved med at smile også udenfor billederne. 
  Siden Dave var in charge var mine to gamle værtsbrødre Connor og Logan der selvfølgelig også, ikke at jeg fik talt meget med dem, siden jeg var Snehvide i 5 timer, men en lille smule, og den tyske udvekslingsstudent Lars var der også som Tigerdyret i en time. 
  Det er utrolig svært at beskrive det hele, men i hvert fald var det en faktastisk dag (Jeg blev nu en smule solbrændt) og jeg ville have elsket at gøre det igen de næste par år, men jeg må nu tage til takke med mindet. Derudover var folk da også godt tilfreds med min indsats, jeg fik flere komplimenter om at være en god og pæn Snehvide og Dave sagde at jeg gjorde et godt job, selvom jeg har hørt utrolig meget om hvor fantastisk Snehvide var sidte år. Jeg ville gerne skrive mere, men egentlig ville jeg bare repeterer migselv. Oh, jeg vidste at min Kunst lærer ville være der, og jeg snakkede også med hende og derudover mødte jeg to andre personer der er i min Creative Writing klasse, Hunter og Savannah. 












Hilsner fra den solbrændte Snehvide,
Joe

Ingen kommentarer: