Jeg har nu været i Arizona i 20 timer, og har allerede oplevet en MASSE!! -Men først ville jeg lige fortælle om flyveturen. Så efter at have været vågen hele den forrige dag, tog vi til lufthavnen kl. 02.15 om natten. Vi tjekkede alle vores tasker ind, mens forældrene var et andet sted, og så gik vi ellers mod 'farvel-trappen'. Da vi kom frem havde ingen vidst helt forstået at det var meningen vi skulle sige farvel nu, så i stor fart sagde jeg farvel til familien, og fortsatte op på trappen, så vi kunne få de berømte billeder. Derefter fortsatte gruppen og kl. 06 lettede vores første fly, det var en 2-timers tur til Frankfurt, og der var en masse sultne mennesker om bord, men vi havde ingen mulighed for mad. Jeg var lidt uheldig med min plads, de fleste sad på rækkerne 16-19, men mig og én anden var nede på række 26 og 27, ikke engang ved siden af hinanden, men jeg sad lige bag ham, så vi kunne snakke lidt. Fra Frankfurt tog vi et 10-timers fly mod Seattle. I flyet havde vi hver vores lille tv skærm, så vi selv kunne vælge. Gennem turen nåede jeg: Big Bang Theory, HOMYM, Mirror Mirror, John Carter, The Avengers og en til, jeg ikke kan huske. VI fik også lidt mad på flyet. Den første ret var ikke lige min kop te, men den anden (Tiden ville svare til morgenmad i USA) var rigtig lækker.
Da vi ankom til Seattle skulle vi igennem al sikkerhedskontrollen, det gik relativt hurtigt, man fik taget fingeraftryk og skannet iris, og selvfølgelig skulle papirerne lige tjekkes igennem. Efter det fik vi vores bagage og de to første personer forlad os (Frederik og Daniel). Derefter skulle resten af os indtjekke vores baggage igen. Her kom så et 'problem'. Vores to guider var ikke kommet igennem tolden endnu, så vi skulle selv tjekke bagagen ind. Men vi skulle ikke alle gøre det samme sted. De fleste skulle med Alaska og de andre skulle med en anden, men jeg skulle selv med US Airways. Hvilket betød at jeg skulle forlade gruppen som den eneste, og tjekke ind et helt andet sted. Guidesne var der ikke, så vi spurgte nogle ansatte og jeg blev meget pludselig trukket afsted med (Et meget ærgeligt farvel til gruppen, da jeg troede jeg ville se dem igen), jeg blev ledt ned af en lang gang, hvorefter jeg skulle tage et tog ind til hoveddelen af lufthavnen og en masse etager op. Men så kunne jeg også endelig på et nyt boardingpas og tjekke mit kuffert ind (Åbenbart skal man betale 25 dollars for at tjekke ind når man er med US Airways). Derefter ventede jeg en to timer, hvor jeg prøvede at få fat i en af mine guides uden held. Jeg prøvede telefonbokse men de virkede kun med kort, og da jeg prøvede US Airways, men de kunne ikke ringe til ham, fordi hans telefon var fra Danmark -.-' I stedet kaldte de på ham en masse gange over højtalerne, og en masse forskellige lufthavns folk fik afvide at de skulle se efter ham, men jeg så ham ikke igen.
Mens det foregik gabte jeg en masse, og pludselig gjorde det utrolig ondt i mine øjne at have vand i dem. Det hele begyndte at løbe, og jeg måtte flygte ud på toilettet for at tørre vandet væk, og desværre fik jeg fjernet alt min makeup, så jeg lignede virkelig et vrag da jeg endelig kom til Arizona. Da jeg ankom blev jeg taget imod af min første værtsfamilie, to medlemmer af min sidste værtsfamilie (Moren og sønnen Trey, 12 år), den tyske udvekslingsstudent Lars og en Rotarymand jeg ikke helt fandt ud af hvem var :S.

Efter ankomsten tog mig og mine to værtsfamilier på en fastfood restaurant kaldet 'In n Out' (De er kendt for deres hurtighed) og fik burger, fritter og sodavand (På det tidspunkt var kl. 18 og jeg havde ikke spist noget siden kl 10 - Så jeg var sulten). Det var rigtig hyggeligt og jeg kom godt ud af det med dem alle sammen! Jeg blev oppe resten af aftenen og gik da så i seng ved 10-tiden. (Jeg vågnede rent faktisk 3 gange pga kulde!). Idag stod vi op kvart over 6, og var på skolen 07.15!
Jeg blev en Junior, og vi fik givet mig de følgende fag: Algebra II, Engelsk III, American/Arizona History, Creative Writing, Chemistry I og Studio Art I. Derefter viste Ryan (Den største dreng i min sidste værtsfamilie) og hans ven, hvis navn jeg ikke husker, mig rundt på skolen (Heldigvis mens resten havde timer, så det var muligt at følge med). Det var rigtig rart, for systemet er en smule forvirrende og der er en bro i skolen jeg skal over 4 gange om dagen :S. Dem kom jeg forresten også rigtig godt ud af det med. Da de havde vist mig alle mine klasser gik vi tilbage til Algebra klassen og jeg kom ind og var med (Jeg kan forresten rigtig godt mærke at min hjerne er på ferie!). Jeg var med i resten af klasserne (Der er 7 minutter mellem de første 5 klasser, der hver varer 53 minutter, så er der 45 minutters frokost og endnu en time, så man har fri kl. 2.20).
Jeg må sige at jeg bedst kunne lide Studio Art, dette var også den mest sociale klasse, da man sad ved borde fire og fire. Desuden oplevede jeg noget utrolig sjovt i min sidste klasse: En anden DANSK udvekslingsstudent! Det havde jeg ikke regnet med! Og selvom jeg ikke har været her i et døgn endnu, var det allerede rigtig underligt at skifte over til dansk.
Jill kom og hentede mig og Helene efter skole (Dog først 3.30, da Helene har ekstratime), og vi tog hjem. Jill kørte ud og købte nogle tingene på min 'supply list' jeg fik i engelsk, mens mig og Helene gik hjem og fik noget at spise og morede os med alle dyrene! (Jeg var utrolig sulten da frokost havde været en underlig og akavet oplevelse, det er utrolig forvirrende når 2000 elever pludselig skal spise på én gang (Vi er delt over i 2 hold), jeg kendte ikke nogle så jeg gik lidt forvirret rundt, hvorefter jeg så ham der var med til at vise mig rundt i morges. Han skulle så et eller andet så han måtte gå, og han fik en af hans venner til at ringe til sin søster og spørge om jeg kunne spise med der, Virkelig akavet. Vi spiste udenfor og det var HOT LIKE HELL!!)
Jeg har selvfølgelig også taget et par billeder, men kun af huset og dyerne:
 |
| Såå.. De har et utrolig shiny klaver i indgangen |
 |
| Spisestuen (Mest til gæster) |
 |
| En utrolig awesome pool jeg vil bade i om et par minutter |
 |
| 'Vandfald' ned i poolen. |
 |
| Den største hund Foxie |
 |
| En utrolig energisk hund der hopper rundt hele tiden kaldet Oggie |
 |
| Den ene kat Annie |
 |
| Endnu en utrolig nuttet hund kaldet Homer |
 |
| Spraybutter?!!! Det er det underligste jeg har set indtil videre. Smør på spray? Det smager så en del af magarine eller smør med en masse salt. |
 |
| Mine to eneste, meget beskedne skolebøger. |
 |
| Perspektiv af deres lille størrelse, kemibogen er på 928 sider, med ekstra 146 :S |
Det er så hvad jeg har oplevet indtil videre. Håber Danmark er godt.
Joe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar