Nu har Zoë boet her i 3 dage nu. Det er rigtig hyggeligt at have en udvekslingsstudent boende, nu er i jo en mere rundt om bordet, og jeg deler pludselig mit værelse (Hvilket egentlig er utrolig sjovt, jeg forstår folk kan lide efterskoler). Som det virker udadtil, er hun rigtig godt på vej til at falde ind i livsstilen, og min bror lærer hende en masse random danske ord i løbet af dagen (Ikke at hun huske dem alle, men vi gennemgår dem da), og hun bliver bedre til udtalen (Allerede på tredje dag). Idag chillede vi mest bare herhjemme. Vi var kort i Hillerød byen, hvor hun blev introduceret for vores ynglings isbutik, konceptet med 'Posen' (Det er et græsareal i Hillerød, hvor unge mennesker hænger ud) og også 'Vin specialisten' hvor vi var inde for at købe The.
Imorgen skal vi til København. Vi skal forbi Rundetårn og derefter på kanalrundfart i København -Det bliver godt. Måske tager vi også ind i nogle butikker, når vi alligevel går ned af strøget, og så har vi planlagt at spise derinde (Min bror er også med). Onsdag har vi indtil videre en slappe af dag. Torsdag bliver dagen hvor jeg skal tage afsked med min bedste veninde (Marie/Elle)! Det bliver lidt underligt, men hun tager afsted til Canada d. 12. Fredag skal jeg så til en af mine andre bedste veninders afskedsfest (Hun tager på efterskole, og kommer ikke hjem igen før jeg er taget afsted). Lørdag har vi planlagt en Tivolitur for Mig, Zoë og Guffe (Min bror på 11/Kristoffer).
Udover at have været nede i byen idag, var mig, Zoë og min far til Rotary møde i Allerød. Det er anden gang jeg er der og første gang for Zoë. Det var rigtig hyggeligt og jeg sad til bords med nogle rare rotaryanere (Da jeg ved nogle læser det, må jeg hellere passe på med hvad jeg kalder jer :P), og alle var både interesserede i Zoës ophold i Danmark, og mit ophold i Arizona! Jeg har aftalt med mig og Zoës counsler (Karsten) at vi begge kommer igen på mandag (Jeg ved at min farfar underholder dér, og jeg ville gerne høre det), vi vil prøve at få fat på Libby, og høre om hun vil komme forbi mandag eftermiddag og så kunne vi alle, sammen tage til mødet.
Derudover har jeg lige sendt invitationer ud til min afskedsfest, så man kan mærke at det kommer tættere på! (Jeg har forresten også sat de første tre nåle i min jakke) -Det var alt for denne gang.
Joe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar